Klargøring

 

Vi leverer og transporterer maden i termokasser og transportkasser. Husk at kigge godt efter i hver kasse, da der kan være 3-5 lag i en termokasse.

 

Så længe kan maden stå

 

Den varme mad bør ikke stå i mere end 2 timer, før I spiser. Mad, der har stået længere, bør du enten smide ud eller genopvarme kraftigt (kogning) i min. 30 minutter. Engangsfade i plast kan tåle opvarmning op til 225 grader i max. 30 min. Herefter bør I enten spise maden inden for et par timer eller straks nedkøle den i køleskab.

 

Gør klar, til chaufføren ankommer

 

De kolde retter har vi anrettet på fade eller i engangsfade overtrukket med film. Når chaufføren kommer, bærer han maden ind og gennemgår sammen med dig, hvad du har bestilt. Det er en god idé, hvis du har opvarmet ovnen på forhånd, og at der er plads i køleskabet til de retter, der eventuelt skal på køl.

 

Sådan skærer du kødet

 

Kød leverer vi i hele stege for at bevare den bedste kvalitet. Bevar kødet i varmekasserne, indtil du skal servere det. Når du skærer kødet, skal du skære på tværs af muskelfibrene/muskeltrådene.

 

Alle kolde anretninger, fx dressinger, salater, desserter m.m. skal du opbevare i køle- eller fryseskab indtil servering.

 

Sørg for at have ekstra fade, skærebrætter, knive og saucekander parat, hvis du har bestilt varm mad.

 

Retter med kød bør du fjerne fra buffeten, så snart der ikke spises mere af det. Sæt det tildækket i køleskab.

 

Sauce kan du varme op igen til en kernetemperatur på mindst 75 grader og holde den varm på en varmeplade. Så snart I er færdige med at spise, bør du dække den til og sætte den på køl.

 

 

 

Hvis du selv returnerer varmekasser og service til Vivaldi.

Returnerer du selv varmekasser, kasser og service, skal du aflevere det rengjort til den nærmeste Café Vivaldi eller Vivaldi Catering.

Vivaldi Catering ligger på Sorøvej 84, port 5, 4200 Slagelse. Servicen og kasserne skal du aflevere senest 4 dage efter dit arrangement.

 

Afhentning af varmekasser/kasser/service
Hvis du har valgt afhentning af varmekasser, kasser og service, skal du aflevere det til vores chauffør i rengjort stand på den aftalte dato.



Handelsbetingelser for Vivaldi Catering

Nedenstående handelsbetingelser gælder, når du handler på www.vivaldicatering.dk.

 

Generelt

Webshoppen på www.vivaldicatering.dk ejes og drives af:

Vivaldi Catering A/S Sorøvej 84 4200 Slagelse

Telefon: 52 512 512

Mail: kontor@vivaldicatering.dk

Web: www.vivaldicatering.dk

CVR-nr. 31 61 94 83

 

Bestilling

Du kan bestille catering online, over telefon eller ved at møde op hos din nærmeste Café Vivaldi. Du kan kun bestille til minimum 10 personer. Du kan bestille op til 3 hverdage før dit arrangement – dog kan der være undtagelser omkring helligdage.

Når du har bestilt, modtager du en ordrebekræftelse fra os på din mail. Bestiller du online, ringer vi dig desuden op for at tjekke, om alt på din ordre er korrekt. Herefter modtager du en ny ordrebekræftelse fra os.

 

Betaling

Betaling hos vivaldicatering.dk foretages gennem Epay.

Al kommunikation er krypteret og certificeret efter PCI-standard. Læs mere om sikkerheden ved Epay her.

Når du handler på www.vivaldicatering.dk, kan du betale med følgende betalingskort: Dankort, Visa, VisaElectron, Mastercard, Maestro og Mobilepay.

Bruger du en af ovenstående korttyper, vil der blive opkrævet et symbolsk betalingskortgebyr. Satsen afhænger af det valgte kort, men det vil altid fremgå på betalingssiden, hvor du taster dine kortoplysninger ind.

Siden, hvor du indtaster dine kortoplysninger, er SSL-krypteret, hvilket er en sikkerhed for, at andre ikke kan aflæse dine kortoplysninger under betalingstransaktionen.

Du kan også betale på vores kontor i Slagelse med kreditkort, via bankoverførsel eller Mobilepay nr. 17350, det skal gøres senest 3 hverdage før levering af din ordre. Du kan overføre fakturabeløbet til følgende konto i Jyske Bank: Reg. nr.: 5066 og konto nr. 1324439. Mærk din betaling med det telefonnummer eller ordrenummer, som er opgivet på ordrebekræftelsen. Så kan vi nemt finde din betaling.

Uanset betalingsmetode afsender vi din ordre på den aftalte leveringsdag, såfremt din betaling er registreret. Ved betalingskort på www.vivaldicatering.dk bliver beløbet tidligst trukket fra din konto, når varerne afsendes fra vores køkken.

Alle priser i webshoppen er i danske kroner (DKK) og inkl. moms, med mindre andet er tydeligt angivet, fx på ordrebekræftelsen.

 

Levering

Vi leverer alle vores varer med eksternt firma, som er godkendt til kørsel med fødevarer. Vi planlægger turen sådan, at leveringen sker senest 15 minutter før det ønskede leveringstidspunkt. Vores chauffør gennemgår maden sammen med dig.

Er der mod forventning fejl i bestillingen, kan du kontakte os på tlf. 52 512 512, tast derefter 1 (fejl og mangler i jeres levering) og du kommer igennem til en af vores medarbejdere.

Prisen på levering varierer efter afstand mellem Vivaldi Catering A/S og leveringsadressen. Prisen vil altid fremgå tydeligt, når du vælger, hvordan eller hvor varerne skal leveres.

Du har også altid mulighed for selv at afhente varerne direkte fra Vivaldi Catering A/S, Sorøvej 82, port 5, 4200 Slagelse (ring på klokken ved den hvide port, så kommer kokken ud med maden til dig). Vælger du selv at afhente ordren, er der naturligvis ingen leveringspris, med mindre vi skal afhente servicen hos dig efterfølgende.

 

Leveringsgaranti

Levering skal være til tiden, og det er vi heldigvis rigtig gode til. Derfor lover vi dig, at har du ikke maden senest 60 minutter efter det aftale tidspunkt, så får du, ud over maden, naturligvis et gavekort på det beløb, din ordre lyder på.

Force majeure er vores eneste forbehold i leveringsgarantien. Force majeure er hændelser, som vi ingen indflydelse har på, og som vi ikke kan forudsige. Det kunne fx være et væltet træ på en landevej, ekstreme vejrforhold, forsyningsnedbrud eller noget andet, som umuliggør, at aftalen bliver overholdt.

 

Fortrydelsesret, afbestilling og ændring

Når du handler på www.vivaldicatering.dk, kan du fortryde, ændre eller afbestille din ordre indtil 3 hverdage før levering. Alle vores varer er fødevarer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, og derfor har du ingen fortrydelsesret efter levering af ordren.

 

Reklamationsret

Modtager du din ordre, som ved modtagelsen er mangelfuld eller på anden måde ikke lever op til det ønskede eller forventede?

Kontakt os hurtigst muligt og senest inden for 24 timer efter modtagelsen på 52 51 25 12. Så vi kan behandle din reklamation og evt. finde en løsning eller kompensation. 

 

Persondata

Når du handler på www.vivaldicatering.dk, skal vi bruge nedenstående personlige oplysninger: dit navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer og e-mail.

Vi bruger dine oplysninger med det formål at levere din ordre, samt at kunne kontakte dig 1 gang efter dit arrangement med et godt tilbud. Du kan naturligvis frabede dig al kontakt fra os fremover.

Når vi samler oplysningerne ind via webshoppen, sikrer vi, at det altid sker med dit samtykke, og at du er helt klar over, hvilke oplysninger vi samler ind, og hvordan vi bruger dem. Du giver dit samtykke ved at acceptere vores handelsbetingelser, når du gennemfører købet.

Vær opmærksom på, at vi ikke opbevarer oplysningerne krypteret.

Oplysningerne videregives eller sælges ikke til tredjepart, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger om dig.

Oplysningerne registreres hos Vivaldi Catering A/S og opbevares i 5 år, hvorefter de slettes. Dog slettes oplysningerne ikke, hvis du har oprettet en konto hos os (med mindre du direkte beder os om det).

Som registreret hos Vivaldi Catering A/S har du altid ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har registreret om dig. Disse rettigheder har du ifølge Persondataloven, og hvis du ønsker at se eller slette oplysninger, skal du rette henvendelse til os på kontor@vivaldicatering.dk.

 

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb på www.vivaldicatering.dk, skal du kontakte os på kontakt@vivaldicatering.dk. Vi er altid interesseret i at finde en god løsning, hvis du har haft en utilfredsstillende oplevelse hos os.

 

Åbningstider i kundeservice

Ring til os mandag til fredag fra kl. 08.00–20.00


Dog har kundeservice lukket lørdag, søndag og helligdage.

Mad ud af huset leverer vi til gengæld alle årets dage. Dog lige med undtagelse af den 1. januar, hvor vi – ligesom dig – tager en doven fridag.
Ring til os på 52 512 512